Vælg land og sprog

Valuta, levering og fragt følger valg af land.
Her kan du vælge sprog

Adax anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og give dig den bedst mulige oplevelse på vores webshop. Denne information deles med tredjepart. Hvis du fortsætter videre til vores øvrige sider accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere om Cookies her  -  Læs også vores Persondatapolitik her Ok

Adax relancerer deres herrelinje

Adax’ herrelinje, Adax Creation Unit, har teamet op med Lasse Bak Mejlvang, der arbejder som fotojournalist og dokumenterer virkeligheden hvor den sker, om det er VM i skæg, Mellemøstens brændpunkter eller cricket i Indiens gader. Samarbejdet mellem de to er udmundet i en kamerastrop i fineste læderkvalitet.

”Jeg var lige kommet hjem fra en tur til Israel/Palæstina, hvor jeg på et tidspunkt var blevet stoppet af militæret og bedt om at slette de billeder, jeg havde taget ved et check point. Jeg var super ærgerlig over at miste billederne og havde i længere tid tænkt over, om man kunne bruge remmen som et alternativ til de klassiske kortholdere vi fotografer har i lommen”, fortæller Lasse Bak Mejlvang.

Samarbejdet er en del af Adax’ relancering af deres herrelinje, og om samarbejdet fortæller Marketingchef hos Adax, Anne Grundahl ”Vi ønsker at fortælle historier, og gennem Lasse får vi pludselig adgang til de skinbarlige af slagsen. Vi er så stolte af at være med på Lasses rejser og få chancen for at sidestille Adax Creation Unit, med de oplevelser og værdier fotojournalister som Lasse, oplever”.

Lasse er kampagneansigt for Adax Creation Units SS18 kollektion, som lanceres i butikkerne til januar. I den nye kollektion vil man opleve nye læderkvaliteter, farver og designs, der alle er designet med den moderne mand i tankerne.

Situationer som denne lægger til grund for kamerastroppen, og er et resultat af to verdener der mødes. En strop, hvor kvaliteten er hentet fra taskefirmaets mange års erfaring med lædermaterialet, samt den høje standard og holdbarhed, der kendetegner ADAX’ tasker. Stroppens finesser og detaljer er hentet fra Lasses erfaringer i felten.

”I samarbejde med design teamet fra Adax, har vi designet en strop med små lommer inkorporeret i selve remmen. Der er to lommer, en til CF kort og til SD kort. Jeg tror det er de færreste, der vil tjekke en kamerarem for memory cards”, uddyber Lasse.

Lasse arbejder på et fotoprojekt i Indien, hvor han, sammen med kollegaen Asger Mortensen, over de næste fem år vil rejse fra nord, syd, øst og vest med analoge kameraer, og på bedste vis dokumentere cricket på gadeplan – og kamerastroppen fra Adax Creation Unit er med hele vejen.